Publikum Kommunikation
lautrupsgade 7
DK-2100 København Ø
4070 8050
service@publikum.biz
Nyheder
Der skal være mening med galskaben
Vi fraråder flere events, end vi skaber. Og det siger ikke så lidt, for vi har efterhånden rigtig mange og sære events på samvittigheden. Men et event kommer kun til at swinge, hvis der er mening med galskaben. Det skal ramme et behov hos modtagerne – eller formidle en pointe så stærkt, sjovt eller overraskende, at det brænder igennem. Ellers bliver røde løbere, balloner til børnene og pressemøder nemt bare tomme kalorier.   Til gengæld kan det virkelig stærke event skabe en synlighed eller kontaktflade, der ellers er næsten umulig at opnå.
Hos Publikum udvikler vi ideen, vi får produceret materialerne og den overraskende dims, vi står for kontaktarbejdet, for pressen og for alt det praktiske. Fra pressemøder til vinsmagninger på den store klinge, overraskende gågade-events og landsturnéer.

  WÆKJVN

Peugeots klimaturné markerede lederpositionen

Få en oplevelse på byens torv. Et gratis kursus i grøn kørestil med en personlig coach i passagersædet og dig selv bag rattet. Flotte biler. Fremtidsbiler. En gratis håndbog i grøn kørestil med gemmeværdi. Råd om at spare mange tusinde på energien i boligen af førende rådgivere. Og det hele i samarbejde med Klima- og Energiministeriet.

Markering af markedsleder-positionen
Peugeot Danmark ønskede en markant og landsdækkende kommunikationsaktivitet, der kunne skabe synlighed for mærkets position som markedsleder på super-energieffektive biler, teknologisk leder på sparsommelige motorer - og deres høje ambitioner fremover. Publikum Kommunikation leverede et strategisk stærkt koncept i form af en landsdækkende aktivitet, der på alle planer, både udadtil, over for eksisterende kunder og indadtil i den store organisation udfoldede, at Peugeot rent faktisk har en særposition på markedet.

Seriøst indhold og partnerskab med to troværdige institutioner
Eventet bestod af en landsdækkende turné i partnerskab med Klima- og Energiministeriet og den uafhængige NGO-organisation Energitjenesten i sommerperioden før FN's klimatopmøde i København. Med fokus på de to punkter, hvor man som enkeltdansker kan gøre mest for at spare penge og store mængder CO2: Bilen og boligen. Derfor var turnéens tema grøn kørestil, energieffektive biler og store energibesparelser i boligen.

Den bedste plads i ni danske byer
Helt konkret etablerede vi i ni større byer landet over en stærkt synlig "klimalejr" på en lørdag på byens centrale torv eller P-pladsen foran oplandets største indkøbscenter. Lejren bestod af "1 ton mindre"-kampagnens landskendte vartegn, en 10 meter høj kæmpeklode, en stribe af Peugeots mest energieffektive biler og et telt fra det uafhængige Energitjenesten bemandet med rådgivere, der hjalp husejere med personlig vejledning i at spare effektivt på el og varme. Der blev sat fokus på, hvor enorm en forskel – også for ens egen pengepung – man kunne gøre allerede nu ved at køre rigtigt og i den rigtige bil. Og hvor super-effektive biler, Peugeot havde næsten klar til de kommende år. Pavilloner, balloner, konkurrence og fest i gaden.

Få et gratis kursus i at spare penge, når det passer dig
Alle fik en håndbog med nemme tips til at spare 15-20 % med kørestilen i deres egen bil. Og alle kunne tage et gratis halvtimes kørekursus på stedet eller booke tid en dag, der passede dem. Resultatet var stor lokal og regional pressedækning, mange besøgende og en klar markering over for medarbejdere og på alle kundeplatforme om, at Peugeot mener det alvorligt og har løsningerne.

Publikum leverede ud over idé og koncept for hele arrangementet også koordinering for turnéen i samarbejde med Peugeots ledelse, håndbog, tekster og koncept til outdoor, kordinering i forhold til partnerne samt PR.
NYHED:
Grundskole: Succes med pressemeddelelser
Nu skal du have succes med dine pressemeddelelser. Her er et basiskursis.
NYHED:
Nu er den bedste webdesigner en tekstforfatter
Fokuser på indhold – en tekstforfatter kan være din bedste webdesigner.